Glatte blankpolerede overflader med marmorpuds.
Kan bruges på vægge, lofter og gulve

Efter de bedste italienske traditioner er vores materialer kalkbaserede naturprodukter, som er CO2-neutrale.

OBS. Overflader og farver i disse prøver på vores marmorpuds er kun vejledende. Vores specialister kan imødekomme særlige ønsker om farver, struktur og kontrast i overfladerne. Se også vores farvesystem eller download vores brochurer.

Klassisk Marmorino Carrara

Denne dekorative finish, som er den mest anvendte i den Venetianske tradition, er baseret på naturlige kalkbaserede produkter, og kan anvendes både indendørs og udendørs. Overfladen er glat og glansfuld med kontraster af lys og skygge, og med en smuk dybde som poleret sten, hvilket opnås ved kompetent håndværk og stor erfaring. Materialet har en perfekt tørreevne og er modstandsdygtigt overfor skimmel og mug etc.

Moderne Marmorino Carrara

Denne dekorative finish er baseret på naturlige kalkbaserede produkter og kan anvendes udendørs som indendørs. Overfladen er glat med forskellige lysreflekser afhængig af hvor meget der bliver poleret. Den måde man udfører de enkelte lag på, afgør hvor megen bevægelighed/mønster som den færdige overflade får. Materialet har en perfekt tørreevne og er modstandsdygtigt overfor skimmel og mug etc.

Rasato di Calce – salt og peber

Denne dekorative finish er velegnet indendørs som udendørs. Er et naturligt kalkbaseret produkt med en overflade som er blød og skinnende. Overfladen får en særlig dybdevirkning med de mange mørke spots af kontrastfarve.

Stucco Grassello - Classic

Denne dekorative finish er baseret på naturlige kalkbaserede produkter og kan anvendes indendørs som udendørs. Overfladen fremstår glat og lysende og med stor dybde. Det er muligt at se bevægelserne i det færdige resultat, afhængig af hvordan materialet påføres fra begyndelsen. Det har en særdeles god tørreevne og har en naturlig resistens overfor mug og skimmel etc.

Stucco Grassello med to eller flere farver

Materialer og anvendelse som Stucco Grasello – Classic, men ved at bruge 2 eller 3 farver som overlapper hinanden i forskellige lag, opnår man et særligt kunstnerisk udtryk.

Poleret Stucco Lustro

Er et blødt og meget skinnende materiale, som fremstår med en flot dybde. Det er let at arbejde med og kan anvendes både indendørs og udendørs. Det er derfor særlig velegnet i offentlige rum, restauranter, barer, køkkener og brusenicher, lofter etc.

Spatulato Veneziano

Hundreder af tynde lag af stucco påføres pr. kvadratmeter med en spartel. Overfladen presse derefter til en skinnende blød finish. Lagene i denne overflade er lyse i bunden og de næste lag bliver mørkere, men bunden lyser igennem. Denne finish er kun anvendelig indendørs og kan beskyttes med voks.

Marmorino con Coccio (Marmorino med granuleret terracotta)

Denne dekorative finish er baseret på naturlige kalkprodukter og kan anvendes indendørs og udendørs. Udseendet er som traditionel Marmorino men tilsat terracotta – knust mursten.

Imiteret Marmor

Marmorino er specielt velegnet til frescomaling. I ældre tid var det almindeligt at anvende imiteret marmor, d.v.s. marmorering på søjler, i badeværelser m.m. I dag anvendes marmorering fortsat til dekorationsarbejde og restaureringsarbejde. Det kan bruges både udendørs og indendørs.

Se også vores marmorpudstyper med matte og rustikke overflader.

Se også vores marmorpudstyper med specielle overflader.