Vores Produkter

Materialer

Glat Marmorpuds

Rustik Marmorpuds

Special Marmorpuds

Marokkansk Tadelakt

Glat Marmorpuds

Klassisk Marmorino Carrara

Denne dekorative finish, som er den mest anvendte i den Venetianske tradition, er baseret på naturlige kalkbaserede produkter, og kan anvendes både indendørs og udendørs. Overfladen er glat og glansfuld med kontraster af lys og skygge, og med en smuk dybde som poleret sten, hvilket opnås ved kompetent håndværk og stor erfaring. Materialet har en perfekt tørreevne og er modstandsdygtigt overfor skimmel og mug etc.

Moderne Marmorino Carrara

Denne dekorative finish er baseret på naturlige kalkbaserede produkter og kan anvendes udendørs som indendørs. Overfladen er glat med forskellige lysreflekser afhængig af hvor meget der bliver poleret. Den måde man udfører de enkelte lag på, afgør hvor megen bevægelighed/mønster som den færdige overflade får. Materialet har en perfekt tørreevne og er modstandsdygtigt overfor skimmel og mug etc.

Rasato di Calce – salt og peber

Denne dekorative finish er velegnet indendørs som udendørs. Er et naturligt kalkbaseret produkt med en overflade som er blød og skinnende. Overfladen får en særlig dybdevirkning med de mange mørke spots af kontrastfarve.

Stucco Grassello – Classic

Denne dekorative finish er baseret på naturlige kalkbaserede produkter og kan anvendes indendørs som udendørs. Overfladen fremstår glat og lysende og med stor dybde. Det er muligt at se bevægelserne i det færdige resultat, afhængig af hvordan materialet påføres fra begyndelsen. Det har en særdeles god tørreevne og har en naturlig resistens overfor mug og skimmel etc.

Stucco Grassello med to eller flere farver

Materialer og anvendelse som Stucco Grasello – Classic, men ved at bruge 2 eller 3 farver som overlapper hinanden i forskellige lag, opnår man et særligt kunstnerisk udtryk.

Poleret Stucco Lustro

Er et blødt og meget skinnende materiale, som fremstår med en flot dybde. Det er let at arbejde med og kan anvendes både indendørs og udendørs. Det er derfor særlig velegnet i offentlige rum, restauranter, barer, køkkener og brusenicher, lofter etc.

Spatulato Veneziano

Hundreder af tynde lag af stucco påføres pr. kvadratmeter med en spartel. Overfladen presse derefter til en skinnende blød finish. Lagene i denne overflade er lyse i bunden og de næste lag bliver mørkere, men bunden lyser igennem. Denne finish er kun anvendelig indendørs og kan beskyttes med voks.

Marmorino con Coccio (Marmorino med granuleret terracotta)

Denne dekorative finish er baseret på naturlige kalkprodukter og kan anvendes indendørs og udendørs. Udseendet er som traditionel Marmorino men tilsat terracotta – knust mursten.

Imiteret Marmor

Marmorino er specielt velegnet til frescomaling. I ældre tid var det almindeligt at anvende imiteret marmor, d.v.s. marmorering på søjler, i badeværelser m.m. I dag anvendes marmorering fortsat til dekorationsarbejde og restaureringsarbejde. Det kan bruges både udendørs og indendørs.

Rustik Marmorpuds

Pittura a Calce (kalk-maling)

Denne traditionelle hvidkalk har fået en renæssance hos dem som kan lide det enkle og naturlige produkt og som har nostalgisk længsel til fortidens traditioner. Moderne syntetisk maling kan erstattes med denne gammeldags kalkmaling, hvorved der opnås en blød mat-effekt både ved berøring og for øjet. Materialet er let at påføre og er resistent overfor mug.

Dilavato (vejr-patineret udtryk)

Dette er en puds til undendørs og indendørs områder. Pudsen ligner en antik puds, som gennem tiderne er påvirket af vejrets slid. Blandingen af sten og marmor giver pudsen et smukt farvespil og en mathed, der gør den flot og imponerende. Den anvendes ofte på vigtige bygninger, som skal repræsentere det klassiske image og fortidens arkitektoniske perler.

Intonachino Grosso

Denne puds har et råt udtryk og kan variere i farve-intensitet og er et typisk kalkbaseret produkt. Det er velegnet indendørs og undendørs. Det er diffusionsåbent og naturlig resistent overfor mug og har en god tørreevne.

Intonachino Fine

Denne puds har et ensartet og lidt råt udtryk og små variationer i farven, som er typiske for kalkbaserede produkter. Det er diffusionsåbent og er naturlig resistent overfor mug og har en godtørre evne.

Pitted

Dette er et naturligt kalkprodukt, som ligner antik puds. Det har en delikat og indbydende finish. Kan anvendes udendørs og som indendørs og er resistent overfor mug.

Pitted Velato

En  ”belægning” af farvet flydende voks påføres den pittede puds, således af voksen lægger sig i pudsens fordybninger. Det får pudsen til at ligne en antik puds, som er blevet påvirket af tidens tand. Det er en puds for både indendørs og udendørs anvendelse.

Pitted med flere farver

En finish baseret på et naturligt kalkproduk, som giver et yndefuldt og behageligt udtryk og velegnet til offentlige områder. Anvendes udendørs som indendørs – god tørreevne og naturlig resistent overfor mug.

Travertino

Dette er en variation af pitted puds, og farvemæssigt kan den ligne marmor. Den har en meget dekorativ effekt og kan anvendes udendørs som indendørs. Er resistent overfor mug og har gode tørreegenskaber.

Terranova

Denne finish er et naturlig kalkbaseret produkt, en klassisk rustik, italiensk finish. Kan anvendes udendørs som indendørs. Har en god tørreevne og er resistent overfor mug.

Special Marmorpuds

Metallic Stuccos

Denne finish kan udføres i varianter af metalagtig overflade som guld, sølv, bronze, kobber. Dette er en diskret og elegant finish med stor dekorationsværdi, og kan anvendes i både i klassiske og moderne områder. Denne teknik har en synlig sparteleffekt og voksen giver overfladen en flot satin finish. Kan anvendes indendørs og udendørs, men ikke hvor der kommer direkte regn-påvirkning.

Pitted Stucco med metalisk overflade

Når Pitted Stucco er klar, vokses der med indfarvet voks. Metallisk voks er den mest anvendte. Denne finish er mest velegnet for indendørs områder.

Chamois – Velvet Marmorino

Denne finish er et naturligt kalkbaseret produkt og uden tvivl den mest delikate og elegante. Navnet er opstået af ligheden med vaskeskinds evne til at gløde ved blødt lys. Følelsen af vaskeskind er tydelig og det skyldes den store mængde af cellulosefibre, som er iblandet materialet. Denne finish kan anvendes både udendørs og indendørs. Det har en fin tørreevne og er naturlig resistent overfor mug.

Sgraffiti

Dette er en antik teknik, hvor dekorationer og borter kradses ind i den kalkpudsede overflade. Den naturlige farve er grålig, men kan indfarves med terra cotta i stedet for sand og pigmenter og senere farves en fresco med kalk. Før kalken er tør indgraveres et motiv. Er velegnet såvel indendørs som udendørs.

Marokkansk Tadelakt

Tadelakt giver lyst til at røre ved overfladen

Måden hvorpå tadelakt påføres og bearbejdes med en glat sten giver en flot skinnende og let bølget »rustik-glat« naturlig og levenden overflade. Fremtoningen af de varme jordfarver frister og giver lyst til at føle på overfladen med tadelakt. Overfladens farve er ikke helt ensartet men varierer. Der hvor materialet er hårdest komprimeret og poleret fremstår farven mørkere. Opfattelsen af tadelakts farve og overflade varierer også afhængigt af hvordan lyset falder.

Tadelakts historie

Der findes ikke meget detaljeret skriftlig information om tadelakt, men mundtlig overlevering i Marrakech fortæller at teknikken har været kendt siden middelalderen. I begyndelsen blev tadelakt brugt til at gøre vandcisterner vandtætte til drikkevand. Senere blev tadelakt anvendt i de orientale badeanstalter Hammams og i paladser. Tadelakt stammer fra det marokkanske verbe »dellek«, som betyder »presset«. I de fleste overflader med marokkansk original tadelakt er der synlige mikroskopiske fine revnemønstre.

Tadelakt har en unik geologisk sammesætning

I området omkring Marrakech findes en unik kalkholdig jordart, som når den bliver komprimeret, poleret og behandlet med sæbe eller olivenolie får sin fascinerende overflade. Forskning har vist at tadelakt er meget hydraulisk og giver vandtætte overflader. Materialet har naturligt forekommende variationer i sammensætningen og giver derfor ikke fuldstændig ensartede resultater. Netop denne egenskab tiltaler mange med præference for naturlige og levende overflader.

Tadelakt fra Stucco Italiano

Brændt hydraulisk kalkholdig jord fra Marrakech kan kun opbevares i en begrænset periode – og derfor er det ikke praktisk og økonomisk at transportere materialet over lange afstande. Derfor har Stucco Italiano udviklet videre på den gamle tadelakt-tradition. Vi har udviklet en materialesammensætning der tilgodeser længere tids opbevaring og er lettere at udglatte. Tadelakt fra Stucco Italiano udvikler også de mikroskopiske revnemønstre i langt mindre omfang.

Helt glatte tadelakt overflader

Stucco Italiano har forfinet råmaterialet og teknikken til påføring, så det også er muligt at opnå ensartede og glatte overflader med gode hydrauliske egenskaber. Kontakt os for at se prøver på henholdsvis original rustik tadelakt og vores mere strømlinede udgave.

Farvesystem til Marmorpuds

Et komplet system til indfarvning af marmorpuds.

Inspiration

Baderum

Bolig

Gulve

Facade

Virksomheder

Baderum

Badeværelset, eller gæstetoilettet, skal være et dejligt sted at opholde sig, hvorfor det er vigtigt at vælge gode, smukke og naturlige materialer til vægge, gulv og loft, så rummet kan modtage og afgive fugt. En marmorino er velegnet til vægge, gulv og loft til vådrum og er dekorativ sammen med klinker, fliser og mosaikker. Vælg mellem Marmorino Classic, Carrara, Velvet, Floor, Tadelakt mm. Besøg vores showroom så vi sammen kan finde en løsning til dit personlige baderum/toilet. Hvis ikke du er “gør-det-selv-typen“, kan vi anbefale dygtige håndværkere til at udføre opgaven

Glasmosaik

Som supplement til en Marmorino Marmorpuds, kunne en flot glasmosaik fra Trend Group, Vicenza Italy, være løsningen.

Vi samarbejder med Trend Group, som producerer de skønneste glasmosikker i et væld af farver, størrelser, og motiver til både pools, badeværelser og facader m.m. Trend Group eksporterer til hele verden, hvor der skal udsmykkes eksklusivt. Se inspiration på www.trend-group.com, eller besøg vores showroom, hvor vi har prøver på glasmosaikker fra ca. kr. 350 pr. m2 eller ægte guld/sølv belagte mosaikker til ca. kr. 18.000 pr. m2.

Trend Group har til huse i en meget smuk stor palævilla, der er  beliggende på en af højene i Vicenza. Hele villaen er indrettet som showroom – en fantastisk oplevelse med masser af kunstnerisk udfoldelse. Kunne være et besøg vær i forbindelse med kursus hos Stucco Italiano, Vicenza.

Vi kan fra Trend Group levere værktøj til lægning af mosaik, samt spartelmasse og farvet fugemasse.

LUK

Bolig

Vores bolig er det sted, vi tilbringer flest timer i vores liv, og det er derfor vigtigt at indeklimaet er godt og naturligt. Puds dine vægge med naturens produkter som lime paint, marmorino Velvet, Carrara, Classic, Intonachino eller Travertin. Alle vores produkter er Green Leed Certificeret. Fordelen ved pudsede vægge er, at du sparer at male gentagne gange gennem årene, idet en naturpuds (ikke spartelmasse) kan bestå lige så længe som huset. Hvis der kommer et behov for at rengøre eller eftervokse pudsen, kan du købe rengøringsprodukter her hos os.

Brug aldrig syrebaseret rengøringsprodukter på en marmorpuds.

LUK

Gulve

Tidens trend er store glatte flader uden fuger og sammenføjning, men med en vis stoflighed. Man kan vælge overfladen behandlet med enten en mat voks, medium voks eller glossy voks.

Vores Floor Marmorino er udviklet efter en gammel recept, Pastellone, som har været anvendt i Italien igennem tiderne. Denne puds er stærkere end Marmorino til vægge, men kan også anvendes i f.eks. brusenicher.

Ligesom alle vores produkter kan Floor Marmorino indfarves efter vores farvekort, som kan downloades.

Man kan f.eks. vælge Floor Marmorino på gulvet og Classic på væggen, og man kan vælge den samme nuance, eller spændende kontraster, hvis man ønsker det.

LUK

Indvendige Overflader

En pudset facade er smuk, når den pudses med Marmorino og er særdeles holdbar, afgiver luft til murværket og danner ikke mug. Den knuste marmor blandet med kalk indeholder krystaller, som reflekterer lyset, så man får en fornemmelse af en levende væg, der kan skifte nuance i løbet af dagen.

Næsten alle vores produkter kan i princippet anvendes udendørs. Tag en tur til Venedig og se de gamle palæer og bygninger, som er pudset med Carrara eller Intonachino. Der er også den flotte Dilavarto som er rustik og kan leveres med små indfarvede sten efter ønske. Besøg vores showroom og se prøver på disse pudstyper.

Udvendige Overflader

Når man anvender kalkbaserede produkter udvendigt er det vigtigt at tage hensyn til at farvepigmenterne kan tåle solens UV-stråling. Vi anvender naturlige farvepigmenter som alle kan tåle solens stråler uden at falme. Kalkbaserede overfladebehandlinger er modstandsdygtige overfor skimmelsvamp pga. deres høje PH-værdi. Regnvand kan pga. luftforurening være syreholdig og derved ændre kalkoverfladens naturlige PH-værdi ligesom cementoverflader påvirkes. Efter adskillige år kan der derfor også komme begroninger som på tagflader etc.

Selv i kolde klimaer kan man anvende kalkbaserede overfladebehandlinger, såfremt tagudhænget er stort nok til at beskytte vægfladen mod regnens påvirkninger.

LUK

Virksomheder

En Marmorino Stucco Lustro er det optimale valg til indretning af hoteller, restauranter og museer, hvor man ønsker en kunstnerisk oplevelse med smukke rum, nem vedligeholdelse og lang holdbarhed. Arkitekterne har igennem tiderne anvendt dette eksklusive materiale til at forskønne med. Specielt den italienske Carlo Scarpa har bidraget til en fornyet anvendelse af denne gamle teknik ved at anvende den som kontrast til glas, stål og beton. I Glyptoteket har arkitekten, Henning Larsen, anvendt Marmorioen omkring kernen.

Der er mange kreative muligheder for dekoration med en marmorpuds som f.eks. med sølv/guld/kobber marmorino, tilsætning af glimmer/perlemor eller behandling med metallic voks. En gammel tradition i Italien er Terrekotta, der består af knuste mursten tilsat Marmorinoen, hvilket giver et flot antikt look. Der er mange muligheder, og det er kun fantasien som sætter grænser. På vores kurser lærer man noget om disse specialiteter.

LUK

Copyright

Stucco Italiano Denmark © 2018
Privatlivspolitik
Handelsbetingelser

Kontakt

Stucco Italiano Denmark
Taarbæk Strandvej 91 C
2930 Klampenborg
+45 2164 0441
info@stuccoitaliano.dk

Get Social